Danskunderviser til Jesper Buchs Iværksætterakademi på Niels Brock

Ansættelsessted

JBIA Bispetorvet 1 1167 København K

Stilling oprettet

Ansættelsesdato

Ansøgningsfrist

Vil du slippe din indre iværksætter løs og bruge dine stærke kompetencer på at udvikle morgendagens iværksætterspirer på Jesper Buchs Iværksætterakademi?

 

Om stillingen
Vi søger en underviser til faget dansk. Du har klare ambitioner og det rigtige drive til at skabe en ny uddannelsessucces, og styrke rammerne for Jesper Buchs Iværksætterakademi (JBIA).

Hvis du er den rette, bliver du en del af Niels Brocks nyeste uddannelsessatsning og et fagligt stærkt kollegialt samarbejde, hvor der er højt til loftet, og hvor udvikling er en præmis for succes.

 

Om JBIA
JBIA er nytænkt fra start til slut. Uddannelsen er udviklet, så de enkelte fag, såvel som elementer i tværfaglige projekter, emmer af iværksætteri. Det kan tydeligt mærkes, at rigtige iværksættere står bag tilrettelæggelsen af undervisningen.

Uddannelsen baserer sig på en toårig merkantil EUX-uddannelse. Efter to år fortsætter eleverne deres uddannelse som elever/trainees i virksomheder, eller de læser videre. Sommeren 2025 er de første elever fra JBIA dimitteret. Du kan læse mere om JBIA HER.

 

Om dig

Vi forventer at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse med det nødvendige antal ECTS-point inden for dit fagområde
  • Har et udpræget iværksætter-mindset, gerne med iværksættererfaringer og erfaringer fra start up miljøer
  • Er en konstruktiv teamplayer og stærk i samarbejdsrelationer med elever og kolleger
  • Er god til at organisere, planlægge og følge opgaver helt til dørs, og du har erfaring med at styre og forankre projekter i dialog med andre
  • Har lyst til og erfaring med at udvikle digitalt understøttet læring

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har:

  • Pædagogisk og didaktisk indsigt
  • Erfaring med klasseledelse
  • Viden om digitale læringsplatforme, for eksempel Moodle

Ansættelsesvilkår
Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid. Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at søge om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.

 

På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere på Niels Brock med børn under 3 år har i den forbindelse mulighed for at søge om nedsat tid på 10% uden lønreduktion.

 

Arbejdssted
Bispetorvet 1-3
1167 København K

 

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger om uddannelsen og stillingen hos rektor Mads Eriksen 2321 4629 eller e-mail til maer@nielsbrock.dk.  

 

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 22. september 2025. Vi holder ansættelsessamtaler løbende. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025.

 

Send din ansøgning, CV samt eksamensbeviser for din bachelor- og kandidatuddannelse og eventuelt pædagogikum via nedenstående link. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 15.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.  

 

Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.

 

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.

Læs mere om os på www.nielsbrock.dk

 

Søg jobbet nu