Handelsgymnasiet JTP søger undervisere til International Økonomi, VØ, Erhvervsjura og Samfundsfag

Ansættelsessted

HHX JTP Rektor Julius Thomsens Plads 6 1925 Frederiksberg C

Stilling oprettet

Ansættelsesdato

Ansøgningsfrist

Har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt og pædagogisk fællesskab på en skole med stolte traditioner og høj faglighed? Så er det måske dig, vi leder efter.

 

Om stillingerne

Vi søger undervisere i fagene International Økonomi, Virksomhedsøkonomi, Erhvervsjura, Samfundsfag og Tysk.

I International Økonomi søges to faste fuldtidsstillinger. Den ene af stillingerne i International Økonomi ønskes besat snarest muligt. De øvrige stillinger ønskes besat pr. 1. august og er alle faste fuldtidsstillinger.

 

Om os

På Handelsgymnasiet JTP er vi 75 engagerede og dygtige lærere, der sammen med dig skal undervise vores ca. 1.000 elever. Vi ønsker, at vores elever får en fremtidssikret uddannelse, hvor de har mulighed for at arbejde aktivt med deres egen læring. Grundlæggende tror vi på, at alles kompetencer skal i spil, da vi bevæger os i et felt, hvor udviklingen går rigtig stærkt. Vi er det klassiske handelsgymnasium med rødder i stolte traditioner og høj faglighed, hvor du bl.a. skal have fokus på at styrke og understøtte elevernes læring, trivsel og dannelse. Vi udbyder fire stærke studieretninger. 1 af disse er for elever, der dyrker eliteidræt.

 

Om dig

  • Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse med det nødvendige antal ECTS-point inden for dit fag. Du skal være opmærksom på de faglige krav, der stilles for at opnå undervisningskompetence.
  • Vi ser gerne, at du har pædagogikum, men det er ikke et krav.
  • Som person er du optaget af din faglighed og er samtidig dygtig til at skabe gode relationer til eleverne i arbejdet med at fremme deres læring, trivsel og dannelse.
  • Vi lægger stor vægt på, at du har lyst til at udvikle både dine elever og dig selv, ligesom du er indstillet på at deltage aktivt i pædagogiske projekter og i udvikling af dine kompetencer. Vi arbejder i teams og bygger dele af undervisningen op omkring projekter, hvorfor du skal være indstillet på at samarbejde tværfagligt.

 

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at søge om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.

 

På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere på Niels Brock med børn under 3 år har i den forbindelse mulighed for at søge om nedsat tid på 10% uden lønreduktion.

 

Mere information

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos rektor Hanne Greisen på 40901670/hgr@nielsbrock.dk.

 

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 20. april, men vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Send din ansøgning, CV samt eksamensbeviser for din bachelor- og kandidatuddannelse og eventuelt pædagogikum via nedenstående link.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 15.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.  

Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.

Læs mere om os på www.nielsbrock.dk