Studiesekretær til Niels Brocks eksamenskontor

Ansættelsessted

HHX/JTP Kontorleder Julius Thomsens Plads 6 1925 Frederiksberg C

Stilling oprettet

Ansættelsesdato

Ansøgningsfrist

Er du serviceminded, kan du holde hovedet koldt og humøret højt også i situationer med spidsbelastning og mange deadlines? Så er du måske vores nye kollega.

 

Om stillingen

Som studiesekretær bliver du en del af eksamenskontoret for Niels Brocks gymnasie- og erhvervsuddannelser. Eksamenskontoret har ansvaret for planlægning og afvikling af eksamen og interne prøver for både HHX-gymnasierne, EUD/EUX-uddannelserne samt de gymnasiale suppleringskurser (GSK).

Stillingen indebærer en bred kontaktflade på tværs af organisationen og et tæt samarbejde med både elever, undervisere og øvrige administrative funktioner.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Planlægning, forberedelse og gennemførelse af eksamen (såvel afsluttende eksaminer som AP/ØG eksaminer)
  • Planlægning, forberedelse og gennemførelse eksamenstræning
  • Administration og håndtering af elever med særlige behov til eksamen.
  • Varetagelse af diverse ad hoc-opgaver
  • Kommunikation og dialog med elever, undervisere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.
  • Tæt samarbejde med elevcentrene på vores lokationer.

 

Om dig

Vi forventer, at du

  • Har en kontorfaglig baggrund eller en uddannelse inden for offentlig administration
  • Trives med planlægningsopgaver og lægger vægt på koordinering og samarbejde
  • Er fortrolig med de mest anvendte it-værktøjer, herunder office365 (særligt Outlook, Word, Excel og PowerBI) – erfaring med LUDUS og Moodle (skolens LMS-system) er en fordel.
  • Trives i et team med en til tider uforudsigelig arbejdsdag, hvor tempoet kan være højt, og hvor der stilles krav om selvstændige beslutninger
  • Er struktureret og har det koordinerende overblik for planlægning og afvikling af eksamen for 6 gymnasier.

Vi lægger stor vægt på, at du har sans for detaljer og kan navigere i gældende bekendtgørelser, samtidig med at du formår at kombinere selvstændigt arbejde med meget tæt samarbejde med dine kolleger.

Derudover er en serviceminded og imødekommende tilgang til vores mange elever og undervisere afgørende. Du skal derfor have en naturlig interesse for og flair for service.

Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring fra HHX eller erhvervsuddannelserne (EUD/EUX).

 

Vi kan tilbyde:

  • En velfungerende studieadministration fordelt på fire lokationer, med tæt samarbejde på tværs
  • Et arbejdsmiljø, hvor man løfter opgaverne i fællesskab og støtter hinanden fagligt og kollegialt
  • Gode medarbejderforhold, herunder flekstid og småbørns reduktion
  • En dynamisk arbejdsplads i bevægelse og udvikling.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid, og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem HK Stat og Finansministeriet.

 

Mere information

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:

Kontorleder Heidi Harmsen, tlf. 23214589, hha@nielsbrock.dk eller kontorleder Lene Bangsbo, tlf. 23214549, len@nielsbrock.dk

 

Ansøgning og ansøgningsfrist

Send dit CV, din ansøgning og eksamensbeviser via linket nedenfor senest søndag den 15. februar 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8 eller 9.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. april 2026

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Om Niels Brock

Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 15.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv 

Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever. Læs mere om os på www.nielsbrock.dk.

Søg jobbet nu