Alsidig jurist til Niels Brock

Ansættelsessted

Vicedirektør Nørre Voldgade 34 1358 København K

Stilling oprettet

Ansættelsesdato

Ansøgningsfrist

Vil du arbejde med jura, der understætter læring og mennesker? Vi søger en jurist, der hjælper organisationen sikkert gennem alt fra elevsager, aktindsigt til GDPR og kontrakter.  

 

Om stillingen
Niels Brock søger en alsidig og bredt funderet jurist, der varetager funktionen som organisationens juridiske ekspert. I hverdagen bliver du en vigtig, juridisk sparringspartner for organisationens øverste ledelse og en tæt samarbejdspartner for kolleger på tværs af skolen.
 

Stillingen rummer en varieret opgaveportefølje, hvor de væsentlige opgaver omfatter:

  • Håndtering af elevklager, herunder bistå den pædagogiske ledelse i sagsbehandlingen
  • Tovholder på persondataforordningen 
  • Koordinering og opbygning af ESDH-system
  • Udarbejdelse af processer vedr. aktindsigtssager i forbindelse med at skolen bliver omfattet af offentlighedsloven
  • Håndtering af aktindsigtssager fra vurdering til svar og dokumentation
  • Bistå HR med juridisk rådgivning
  • Gennemgang af og sparring om kontrakter, herunder kontrakter og aftaler med internationale samarbejdspartnere

Om dig
Du har et godt overblik, trives med mange snitflader og kan omsætte jura til brugbare løsninger. Du arbejder struktureret, planlægger sikkert og følger op, så opgaver kommer i mål, også når der er flere deadlines i spil.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til offentlig forvaltning og sagsbehandling.
 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, og ansættelsen sker som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst for akademikere staten. Der er mulighed for at søge om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.


På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere på Niels Brock med børn under 3 år har i den forbindelse mulighed for at søge om nedsat tid på 10% uden lønreduktion.
 

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 25. maj 2026. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. august 2026.
 

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via nedenstående link.
 

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Anne Hyrup Madsen på ahm@brock.dk. Du kan læse mere om Niels Brock og vores organisation her.


Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 10.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.  
 

Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.
 

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.
 

Læs mere om os på www.nielsbrock.dk