Information om mellemopgaver

For at få skoleophold og oplæring til at hænge sammen, skal din elev under sin uddannelse løse opgaver, som kobler teori fra skolen med praksis i virksomheden. De konkrete opgaver står beskrevet på siderne, der beskriver forløbene på specialerne.

Mellemopgaver før, under og efter et skoleophold

Din elev kan lave to typer af mellemopgaver:

  • Mellemopgaver, der er konkrete opgaver, som du kan give eleven før og efter et skoleophold
  • Forberedelsesopgaver, som er obligatoriske og skal forberedes til hvert skoleophold.

1. Forslag til opgaver før og efter et skoleophold

Oplæringsperioder tilrettelægges ikke altid med udgangspunkt i skoleopholdets fag, og eleverne ankommer derfor ikke altid med praktiske erfaringer med det pågældende fag/område på skoleopholdene.

Det er heller ikke altid muligt for lærestedet at tilbyde eleven opgaver med udgangspunkt i det netop overståede skoleophold. 

Derfor har vi til hvert skolefag udviklet et lille katalog over konkrete opgaver, der tager udgangspunkt i læremålene – opgaver eleven på et tidspunkt skal lære at løse –  og som knytter sig til det konkrete skoleopholds fag. På den måde sikrer vi, at:

  • eleven medbringer praktiske erfaringer fra lærestedets praksis og opgaveløsning til den kommende skoleperiodes faglige tema. Eleven får på den måde mulighed for at sætte lærestedets praksis i relation til faglige begreber, teori og modeller på skoleopholdet og dermed opnå en større helhedsforståelse. 
  • eleven får prøvet sin nye viden og færdigheder af i løsningen af reelle opgaver på lærestedet i den efterfølgende oplæringsperiode, og derved omsætter viden og færdigheder til kompetencer.  

2. Elevens forberedelsesopgave

Udover det valgfri katalog af opgaver i oplæringsvirksomheden før og efter et skoleophold finder du også under hvert skoleophold den forberedelsesopgave, som din elev skal løse frem mod et skoleophold.

Her skal eleven selv undersøge sin praksis og resultatet af opgaven inddrages i undervisningen i den efterfølgende skoleophold.

Du finder forberedelsesopgaverne under de enkelte fag på kontoruddannelserne Offentlig administration og Økonomi.

På kontoruddannelsen Administration er forberedelsesopgaverne ikke obligatoriske.

Har du spørgsmål?

Administration

Henvendelser om uddannelsesforløb, tilmeldinger og uddannelsesbevis.

Åbningstider

  • Mandag: kl 7:45-15:30
  • Tirsdag: kl 7:45-15:30
  • Onsdag: kl 7:45-15:30
  • Torsdag: kl 7:45-15:30
  • Fredag: kl. 7:45-14:00

Ferie- og lukkedage

Telefon33 41 91 68

Emailhovedforloeb@nielsbrock.dk