Handelsgymnasiet JTP, Niels Brock, søger underviser i virksomhedsøkonomi
Ansættelsessted
HHX JTP Vicerektor Julius Thomsens Plads 6 1925 Frederiksberg CStilling oprettet
Ansættelsesdato
Ansøgningsfrist
Brænder du for at undervise i virksomhedsøkonomi? Har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt og pædagogisk fællesskab på en skole med stolte traditioner og høj faglighed? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Kan du undervise i andet fag, er det en fordel men ikke et krav.
Om dig
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse med det nødvendige antal ECTS-point inden for virksomhedsøkonomi. Du kan læse mere om krav til ECTS-points på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside HER.
Derudover forventer vi, at du har et stærkt fokus på din faglighed og samtidig evner at opbygge gode relationer til eleverne for bedst muligt at understøtte deres læring, trivsel og dannelse.
Vi lægger stor vægt på, at du har lyst til at udvikle både dine elever og dig selv. Vi arbejder i teams og bygger dele af undervisningen op omkring projekter, hvorfor du skal være indstillet på at samarbejde tværfagligt. Vi ser gerne, at du har pædagogikum, men det er ikke et krav
Om os
På Handelsgymnasiet JTP er vi 75 engagerede og dygtige lærere, der sammen med dig skal undervise vores ca. 1.000 elever. Vi ønsker, at vores elever får en fremtidssikret uddannelse, hvor de har mulighed for at arbejde aktivt med deres egen læring. Vi er det klassiske handelsgymnasium med rødder i stolte traditioner og høj faglighed, hvor du blandt andet skal have fokus på at styrke og understøtte elevernes læring, trivsel og dannelse.
Læs mere om vores gymnasium HER.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at søge om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.
På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver en god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere på Niels Brock med børn under 3 år har mulighed for at søge om nedsættelse af arbejdstiden på 10% uden lønreduktion.
Arbejdssted
Handelsgymnasiet JTP
Julius Thomsens Plads 6
1925 Frederiksberg C.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 19. juli 2026, men vi holder ansættelsessamtaler løbende og lukker opslaget, når stillingen er besat. Stillingen ønskes besat pr. 1. august eller snarest muligt derefter.
Send din ansøgning, CV samt eksamensbeviser for din bachelor- og kandidatuddannelse og eventuelt pædagogikum via nedenstående link. Skriv gerne, hvis du også kan undervise i andre fag.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Mere information
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos vicerektor Bo Vølund på tlf. 4234 3490 eller hos rektor Hanne Greisen på tlf. 4090 1670.
Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 10.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.
Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.
Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.
Læs mere om os på www.nielsbrock.dk.