Rektor til Handelsgymnasiet JTP, Niels Brock

Ansættelsessted

HHX JTP Konsolidering Julius Thomsens Plads 6 1925 Frederiksberg C

Stilling oprettet

Ansættelsesdato

Ansøgningsfrist

Vil du stå i spisen for Niels Brocks ældste gymnasium på Julius Thomsens Plads? – og være en del af et traditionsrigt gymnasium med stærke studieretninger inden for økonomi, finansiering, jura, matematik, samfundsfag og eliteidræt?

 

Vi søger en samlende og udviklingsorienteret rektor til Handelsgymnasiet JTP, som kan skabe gode rammer for elevernes læring, medarbejdernes trivsel og faglige udvikling samt bidrage til gymnasiets fortsatte position som en attraktiv uddannelsesinstitution.
 

Om stillingen
Som rektor refererer du til den administrerende direktør og indgår som en del af Niels Brocks samlede rektorgruppe. Du bidrager aktivt til den fælles strategiske udvikling af Niels Brock og omsætter i samarbejde med de øvrige rektorer og den administrerende direktør de fælles mål og prioriteringer til konkret ledelse på eget gymnasium.
 

Du har særligt ansvar for at:

  • omsætte Niels Brocks fælles strategi og sætte en tydelig retning for gymnasiets fortsatte udvikling,
  • sikre høj kvalitet i undervisningen og den løbende udvikling af undervisernes pædagogiske praksis
  • arbejde målrettet med elevernes læring, trivsel og dannelse i overensstemmelse med Niels Brocks fælles pædagogiske fundament
  • lede, udvikle og understøtte gymnasiets ledergruppe og medarbejdere
  • sikre, at gymnasiet er en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed, stærke fællesskaber og høj medarbejdertrivsel
  • have det overordnede ansvar for gymnasiets økonomi, drift og ressourceanvendelse inden for de rammer og prioriteringer, der fastlægges af direktionen
  • udvikle og vedligeholde stærke relationer til erhvervsliv, videregående uddannelser og øvrige samarbejdspartnere som led i Niels Brocks samlede eksterne engagement.

Vi forventer, at du bidrager loyalt til det tværgående ledelsessamarbejde, hvor vi træffer beslutninger med afsæt i, hvad der er bedst for Niels Brock som samlet institution.

 

Om dig
Vi søger en rektor med dokumenteret ledererfaring og målbare resultater inden for uddannelsesområdet. Stillingen kræver indgående viden om udvikling og kvalitetssikring af uddannelser samt erfaring med at omsætte strategiske mål til konkrete pædagogiske indsatser. Samtidig skal du have fokus på elevernes læring, trivsel og dannelse og kan videreudvikle et undervisningsmiljø med høj kvalitet.
 

Vi lægger vægt på, at du som rektor:

  • har solid ledelseserfaring fra undervisningssektoren
  • har en naturlig faglig og personlig autoritet
  • har analytiske, pædagogiske og organisatoriske evner
  • har stærke kommunikative kompetencer - og kan omsætte ord til handling
  • er en tydelig og synlig leder med gode samarbejdsevner
  • har erfaring med at samle og udvikle medarbejdere kan skabe følgeskab gennem dialog, involvering og tillid
  • har sans for drift, organisering samt økonomisk indsigt og forretningsforståelse

Vi tilbyder
Du får indflydelse på, hvordan det traditionsrige JTP-gymnasium skal udvikle sig i fremtiden. Her står du i spidsen for ca. 75 engagerede og kompetente medarbejdere og bliver en del af en stærk, faglig kultur. Her er et aktivt studiemiljø, hvor eleverne er motiverede og engagerer sig i elevråd, festudvalg m.m. JTP er, udover traditionerne, et moderne gymnasium med 12 spor og mange spændende studieretninger, der er med til at gøre eleverne fagligt stærke og klar til fremtiden. Din nye arbejdsplads er placeret på Frederiksberg overfor Forum metro station.
 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, og ansættelse sker i henhold til cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Børne- og Undervisningsministeriets område.


Stillingen har en teknisk indplacering i lønramme 37. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.
 

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos adm. direktør Anya Eskildsen på 2321 4541 eller aes@brock.dk.
 

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 3. august 2026. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt herefter.
 

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link.
 

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 

Om Niels Brock
Vi er én af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 10.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv. 


Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.


Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.
 

Læs mere om os på www.nielsbrock.dk.