Vicerektor til Handelsgymnasiet JTP

Ansættelsessted

HHX JTP Rektor Julius Thomsens Plads 6 1925 Frederiksberg C

Stilling oprettet

Ansættelsesdato

Ansøgningsfrist

Er du en stærk og engageret leder med lyst til at deltage i videreudviklingen af et HHX-gymnasium med stolte traditioner og høj faglighed, hvor du bl.a. skal have fokus på at styrke og understøtte elevernes læring, trivsel og dannelse? Er du en motiverende og inspirerende personaleleder med sans for den daglige drift af et stort gymnasium, og kan du favne komplekse problemstillinger i en hverdag, hvor det går stærkt? Så er du måske vores nye vicerektor.

 

Om dig
Vi er optaget af, at du har relevant erfaring som leder til, at du kan optræde med stor selvstændighed og tage ansvar for de målsætninger, vi arbejder med. Det er desuden et ønske, at du har konkret ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse – og meget gerne med viden og indsigt i, hvad der kendetegner et HHX-gymnasium.

 

Du er en samlende figur, der har god føling med, hvad der rører sig både blandt medarbejderne og eleverne, og som tager vare på kulturen på vores handelsgymnasium. Du står på mål for de beslutninger, der bliver truffet, er bevidst om din lederrolle og forstår at give skolens medarbejdere de bedst mulige rammer for at skabe kvalitet i undervisningen. Du er dynamisk, driftssikker og besidder en stor arbejdskapacitet og formår at følge opgaverne til dørs. Personaleledelse er et vigtigt element, ligesom opfølgningen af elevsager. På den baggrund er det vigtigt, at du trives med at håndtereforskellige sager og henvendelser vedr. medarbejdere og elever. Du er både nærværende og tryg ved at kunne stå på mål og oversætte beslutninger i plenumforsamlinger for både elever og undervisere.

 

Om stillingen
Som vicerektor bliver du rektors højre hånd og en central sparringspartner. I samarbejde med rektor og uddannelsesleder skal du lede og stå for drift, kvalitetssikring og udvikling af gymnasiet. Du bliver desuden en del af en samarbejdende vicerektorgruppe på tværs af Niels Brocks seks gymnasier. Derudover arbejder vi tæt sammen med Niels Brocks elevadministration om fx elevopfølgning, eksaminer, optag, valgfag mv.

 

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Delt personaleansvar for omkring 75 medarbejdere
  • Delt elevansvar for ca. 1.000 elever
  • Samarbejde med uddannelsesleder, pædagogisk faglige koordinatorer og skemalægger om planlægning og årshjul
  • Ressourcestyring i forhold til opgavefordeling og opgavesedler
  • Fastholdelse af retningslinjer for skemalægning og sparring med skemalægger
  • Delt fagligt ansvar for studieretningsteams, faggrupper samt udviklingsgrupper
  • Besøgselever, introduktionskurser og udvalgte partnerskaber
  • Lokal arbejdsmiljøleder og repræsentant i Niels Brocks overordnede arbejdsmiljøudvalg
  • Rekruttering og ansættelser i samarbejde med rektor
  • Samarbejde med Niels Brocks øvrige vicerektorer samt kontorledere om eksamensplanlægning, interne prøver, karakterafgivning, skolestart og -afslutning, administrative arbejdsgange o.l.
  • Ansvarlig for gennemførsel af undersøgelser så som elevtilfredshedsundersøgelser

Vi forventer
Du har erfaring med personaleledelse og med ledelse forandringsprocesser. Du er en tydelig kommunikator, der kan formidle klart og skabe godt samarbejde på tværs af medarbejdere, elever og øvrige samarbejdspartnere. Vi forventer, at du arbejder systematisk og datadrevet med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Du har samtidig erfaring med planlægning, administration og økonomistyring og kan omsætte strategiske mål til konkrete handlinger. Endelig forventer vi, at du er dygtig til at skabe og vedligeholde stærke netværk og relationer.

 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat 1. november 2026 eller snarest muligt derefter. Ansættelse sker i henhold til cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Børne- og Undervisningsministeriets område. Stillingen har en teknisk indplacering i lønramme 35. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.

 

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos rektor Bo Vølund på 2321 4517 eller bvo@nielsbrock.dk. Du kan læse mere om Handelsgymnasiet JTP her.

 

Din nye arbejdsplads er placeret Julius Thomsens Plads 6, 1925 Frederiksberg C tæt på Forum metrostation.

 

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er torsdag den 10. september 2026. Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link. Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt den 15. september (1. runde) og den 22. september (2. runde).

 

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 10.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.  

 

Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.

 

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever. Læs mere om os på www.nielsbrock.dk.